Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores værdier og målsætning

Værdigrundlag

I Samdriften Bison og Gl. Rye Skole ønsker vi at læring og trivsel skabes i et miljø, som er præget af respekt, rum til at lære og plads til fordybelse. Børnene lærer respekt for hinandens forskelligheder og forståelse for andres tanker, værdier og arbejde.

Vort mål er at skabe et trygt miljø, hvor børnene har mod på livet og mod på at øve sig. Vi tror på, at ved at turde øve sig bliver vi alle den bedste udgave af os selv.  Vi ønsker, at børnene udvikler sig til selvstændige mennesker, der kan træffe egne ansvarlige valg i respekt for fællesskabet.

Heraf udspringer vores kerneord: Fællesskab, anerkendelse, kreativitet og natur.

Fællesskab

  • Vi styrker børnenes sociale kompetencer.
  • Vores opmærksomhed og omsorg giver tryghed.
  • Vi har traditioner og sociale aktiviteter, der bidrager til identitet, inklusion og fællesskabsfølelse.

Anerkendelse

  • Vi tror på, at alle ønsker at øve sig.
  • Vi bidrager til en kultur, hvor man har fokus på individuelle styrker, ressourcer, kvaliteter.
  • Gensidig anerkendelse er altafgørende for, at anerkendelsen ikke skal miste sin betydning.

Kreativitet

  • Vi støtter op om barnets mulighed for at skabe noget nyt.
  • Vi bakker op om det overraskende.
  • Vi vil åbne mulighederne for elevernes kunstneriske udfoldelse.

Natur

  • Vi udnytter Samdriftens unikke placering i en spændende natur med skov, eng, lyngbakker, søer, vandløb.
  • Vi fokuserer på at bevare og passe på naturen.
  • Vi bruger naturen med en bæredygtighedstanke.
  • Vi lærer og leger i og med naturen.